Udgivet i

Ny prototype fra Tohatsu – 4.0kW elektrisk påhængsmotor

Japans ældste producent af påhængsmotorer, Tohatsu Corporation, viste deres prototype af en 4.0kW elektrisk påhængsmotor frem på Miami International Boat Show 2024.

Den elektriske påhængsmotor på 4.0kW er designet og udviklet af Tohatsu Corporation, med en estimeret lancering i 2025.

“Vi er begejstrede for at kunne introducere Tohatsus elektriske fremdriftsserie”, sagde præsidenten for Tohatsu Corporation, Isami Hyuga. “Vores elektriske fremdriftsserie vil i år begynde med den 6.0kW elektriske påhængsmotor lavet i samarbejde med Ilmor Marine. Den elektriske påhængsmotor på 4.0kW vil komme i 2025. Tohatsu er forpligtet til at levere et bæredygtigt produktsortiment, og vi ser nu frem til at inkludere elektriske påhængsmotorer.”

Tohatsu har specialiseret sig i design og produktion af påhængsmotorer siden 1956 og har over 100 års ingeniøreksperise til at kunne producere de mest pålidelige og brugervenlige produkter.

Den kommende Tohatsu 4.0kW elektriske påhængsmotor vil være designet til at producere lignende acceleration som en Tohatsu 4-takts 8hk påhængsmotor. Der planlægges at kunne tilbyde motoren med rorpind eller fjernstyring, med mulighed for kort rig, lang rig og ultra-lang rig til forskellige bådtyper.

Motoren vil være designet og udviklet for at være så brugervenlig som muligt i drift. Rorpindsmodellen vil have gear- og gasgreb for intuitiv brug. En LED-indikator placeret foran på motordækslet vil vise batteriniveau og advarsler, og en indbygget farve-LCD-skærm i rorpinden vil vise batteriniveau, kørehastighed, resterende distance og driftstimer. Hver del vil være designet med samme fokus på kvalitet, holdbarhed og pålidelighed som alle Tohatsus produkter.

Tohatsus 4.0kW elektriske påhængsmotor blev præsenteret på Miami International Boat Show 2024 og planlægges at være tilgængelig på markederne i USA, Canada og Europa i 2025.

###

Om Kellox og Tohatsu:

Kellox er Norges største importør af motorcykler og motorcykeludstyr – og en førende aktør inden for både og påhængsmotorer. Kellox blev grundlagt i 1950 og er en af Norges ældste og mest anerkendte importører af motoriserede produkter til lands og til vands. Alle vores produkter opfylder de højeste krav til brugervenlighed, sikkerhed og miljø. Kellox har importeret og distribueret Tohatsu påhængsmotorer til det norske marked siden 1975, og i de senere år har vi også udvidet vores virksomhed til at inkludere distribution af Tohatsu i både Sverige og Danmark.

For mere information:

Daniel Johansson
Area Sales Manager Tohatsu Sweden & Denmark
Klik her for at sende e-mail